tirsdag den 8. oktober 2013

Faster Gittes små pizzabrød

1 ds flåede tomater el. hakkede
1 flûte 50 cm eller små mini flûtes
25 g smør
1 finthakket løg
1 fed knust hvidløg
1 spsk tomatketchup
1 tsk tørret basilikum
1/4 tsk groft salt
friskkværnet peber
100 g skinke i tynde strimler
100 g revet ost

Kom tomaterne i en skål og hak dem groft.  Hæld dem til afdrypning i en sigte. Skær flûten over i 4 stykker og del på langs. Smør de 8 halve stykker brød med smør.
Bland de afdryppede tomater med løg, hvidløg, ketchup, basilikum, salt og peber.
Fordel blandingen på flûtestykkerne. Læg herpå skinke og ost.
Gratiner brødene midt i ovnen ca. 10 min. ved 225º.
__________

Fra vores (Peter Plys) notesbog med venners opskrifter. Vi fik bogen da vi blev gift ♡

Fætter Mikas kanelsnegle

20 stk

Dej:
1,5 dl mælk
50 g margarine
25 g gær
1/4 tsk salt
1 spsk sukker
ca 5 dl hvedemel

Fyld:
50 g margarine
1/2 dl sukker
1/2 spsk kanel

Smelt margarinen, tag gryden af varmen og tilsæt mælken.
Rør gæren ud i mælken. Rør salt sukker og mel i.
Ælt dejen godt igennem.  Tænd ovnen på 200 º.
Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud med kagerullen,  til den måler ca 25x50 cm.

Rør fyldet sammen i en skål. Smør fyldet på dejen med en paletkniv.
Rul dejen sammen på langs, ligesom en roulade. Skær den i 20 skiver.
Læg skiverne på en plade med bagepapir. Stil sneglene til hævning et lunt sted ca. 20 min.
Bag sneglene på midterste ovnrille ca. 15 min.
__________

Fra vores (Peter Plys) notesbog med venners opskrifter. Vi fik bogen da vi blev gift ♡